• Mandag - fredag 08.00 - 16.30
  • Vagt, hverdage 16.30 - 22.00
  • Vagt weekend og helligdage 08.00 - 22.00
74 43 70 00

Parasitscreening hos hund

Hunde kan være smittet med hjerte-, lunge- eller indvoldsorm uden at udvise tydelige tegn på sygdom.

Hos Dyrehospitalet Sønderborg anbefaler vi derfor, at hunde undersøges for parasitter to gange årligt, én gang om foråret og én gang om efteråret.

Undersøgelse for hjerte-, lunge- og indvoldsorm hos hund

Tegn på at din hund har orm kan være hoste, diarré og generel utrivelighed. Men hunde kan være smittet med hjerte-, lunge- eller indvoldsorm, fx fransk hjerteorm, uden at udvise tydelige tegn på sygdom. Dette kan både føre til alvorlig sygdom for hunden, og visse indvoldsorm kan i sjældne tilfælde smitte til os mennesker.

Hos Dyrehospitalet Sønderborg anbefaler vi derfor, at hunde undersøges for parasitter to gange årligt, én gang om foråret og én gang om efteråret. Regelmæssig screening gør det muligt at opdage en eventuel infektion tidligt og dermed iværksætte behandling, hvis det er nødvendigt. Parasitscreeningen supplerer det øvrige forebyggende arbejde, som du kan læse mere om under vaccination og forebyggelse.


Sådan tager du afføringsprøverne fra din hund

Undersøgelsen foretages på baggrund af tre afføringsprøver, som opsamles fra tre afføringer fra 2 til 3 dage. Det anbefales at indsamle prøver fra flere afføringer, fordi udskillelsen af parasitter kan variere fra dag til dag. Tre prøver øger derfor sandsynligheden for at opdage en eventuel infektion.

Når hunden har haft afføring, opsamles en prøve af det øverste lag af afføringen, som ikke har været i kontakt med jorden. Prøven placeres i en hundepose, hvor luften presses ud, inden posen bindes. Prøverne skal opbevares køleskabskoldt indtil de afleveres. De må ikke fryses.

De tre prøver afleveres samlet hos os mandag til torsdag mellem kl. 8.00 og 15.30. Der er ikke behov for at bestille tid.


Svar på ormeprøven

Hvis prøven er negativ, modtager I en mail med svaret dagen efter. Hvis undersøgelsen viser tegn på parasitter, kontakter vi jer telefonisk, så vi kan gennemgå resultatet og planlægge den relevante behandling af hunden.


Pris på parasitscreening af hund

Prisen for parasitscreeningen er 750 kr. for hunde med VetPlan og 950 kr. uden VetPlan. Du kan se vores øvrige priser her.

Regelmæssig parasitscreening er en enkel måde at holde øje med din hunds parasitstatus på, også når den virker sund og rask. Har du spørgsmål til undersøgelsen, eller er du i tvivl om, hvorvidt din hund bør screenes, er du altid velkommen til at kontakte os.

Spørgsmål og svar om parasitscreening hos hund

Skal din hund testes for orm, er der ofte spørgsmål til, hvordan afføringsprøverne tages, hvornår de skal afleveres, og hvad screeningen koster.

Her har vi samlet svar på de mest almindelige spørgsmål om parasitscreening hos hund. Finder du ikke det svar, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt os, hvis du ikke finder det svar du søger

Hoste, diarré og generel utrivelighed kan være tegn på, at din hund har orm. Mange hunde er dog smittet med hjerte-, lunge- eller indvoldsorm uden at vise tydelige tegn på sygdom, og derfor anbefaler vi regelmæssig parasitscreening hos dyrlægen.

Vi anbefaler, at hunde undersøges for parasitter to gange årligt, én gang om foråret og én gang om efteråret. Det gælder også, når hunden virker sund og rask.

Udskillelsen af parasitter i hundens afføring kan variere fra dag til dag. Ved at opsamle tre prøver fra tre afføringer over 2 til 3 dage øger vi sandsynligheden for at opdage en eventuel infektion.

Opsaml prøven fra det øverste lag af afføringen, som ikke har været i kontakt med jorden. Læg den i en hundepose, pres luften ud og bind posen. Prøverne skal opbevares køleskabskoldt, indtil du afleverer dem hos os, og de må ikke fryses.

Nej. Du kan aflevere de tre afføringsprøver fra din hund samlet hos os mandag til torsdag mellem kl. 8.00 og 15.30 uden at bestille tid.

Er prøven negativ, modtager du svaret på mail dagen efter. Viser undersøgelsen tegn på parasitter, ringer vi til dig, så vi kan gennemgå resultatet og planlægge den relevante behandling af hunden.

Parasitscreening af hund koster 750 kr. for hunde med VetPlan og 950 kr. for hunde uden VetPlan.