• Mandag - fredag 08.00 - 16.30
  • Vagt, hverdage 16.30 - 22.00
  • Vagt weekend og helligdage 08.00 - 22.00
74 43 70 00

Tanddyrlæge - tandbehandling af hund og kat

Dyrehospitalet Gråsten og Sønderborg er specialuddannede i tandbehandling af hund og kat. Vi har vores eget tandteam med egen tandstue på hospitalet i Sønderborg. Teamet har gennem flere år arbejdet med tænder og fulgt kurser i både ind- og udland, og der er altid både en tandsygeplejerske og en dyrlæge på hver patient. 

Kæledyr kan få de samme tandsmerter som mennesker, de viser det bare ikke lige så tydeligt. Er du i tvivl, om din hund eller kat har ondt i munden, kan du bestille tid til et gratis tandtjek hos en af vores tandveterinærsygeplejersker. 

Læs mere om vores tandbehandlinger nedenfor.

Har din hund eller kat ondt i tænderne?

Kæledyr kan få de samme tandsmerter som mennesker, men de viser det ikke lige så tydeligt. De færreste holder op med at spise, de spiser videre, fordi de skal. Derfor bliver tandsmerter ofte opdaget sent, og derfor er det de små ændringer, du skal holde øje med:

  • Den lugter anderledes ud ad munden. Hverken hunde eller katte har velduftende ånde, og det er normalt. Men ændrer lugten sig, er det typisk det første tegn på tandproblemer.
  • Den spiser anderledes. Den tygger langsommere, kun i den ene side, eller på en anden måde end normalt.
  • Den savler mere. Vær særligt opmærksom hos katte, der normalt ikke savler.
  • Den vil ikke have kigget tænder. Modvilje eller ubehag, når du løfter læben, kan skyldes smerte.
  • Den kløer sig omkring munden. Tager poterne op til munden eller kører hovedet hen ad gulvet.
  • Den taber sig. Vægttab kommer typisk sammen med nedsat appetit.
  • Den har ændret adfærd. Mere stille, mindre aktiv eller pludselig udadreagerende over for andre dyr.

Genkender du et eller flere af tegnene, skal du ikke gætte. Ring på 74 43 70 00 og bestil et gratis tandtjek hos en af vores tandveterinærsygeplejersker i Sønderborg for at få en vurdering.


Det tilbyder vores tanddyrlæger i Sønderborg

Al tandbehandling af hund, kat og andre kæledyr udføres af uddannet personale i vores tandstue. Vi tilbyder:

  • Mundhuleundersøgelse
  • Tandjournalisering
  • Tandrensning
  • Tandrøntgen
  • Kirurgisk fjernelse af tænder
  • Paradentosebehandling
  • Rodbehandling ved hjørnetænder
  • Vital overkapning ved bidfejl
  • Tandretning
  • Vurdering af bid hos hvalpe og killinger
  • Screening for tandresorption hos katte med full mouth tandrøntgen


Sådan foregår en tandbehandling hos os

Der er altid både en tandsygeplejerske og en dyrlæge på hver patient. Under narkosen bliver dit dyr overvåget af både overvågningsudstyr og af personale, så patientsikkerheden er høj, og dit kæledyr kommer trygt igennem.

Vi anbefaler altid en blodprøve inden narkosen. Den er med til at sikre, at vi opdager skjulte lidelser, som ikke altid kan ses fysisk.


Derfor tager vi altid tandrøntgen

Når vi laver en mundhuleundersøgelse og tandrensning, følger vi altid op med røntgenbilleder. Mange tandsygdomme sidder nemlig gemt under tandkødsranden, hvor de ikke kan ses med det blotte øje.

Det betyder, at vi finder de problemer, der ellers ville blive overset og at du får et reelt billede af, hvordan din hund eller kats tænder har det.

Tænder gennem hele livet


Priser for tandbehandlinger


Vi er specialuddannede i tandbehandlinger for hund og kat

Tandbehandling for hele Sønderjylland

Vi har taget imod kæledyr siden 1993, hvor hospitalet startede i Gråsten. I dag ligger vi på Porten 7 i Sønderborg, og hertil kommer klienter fra hele Sønderjylland — blandt andet fra Gråsten, Broager, Augustenborg og Nordborg.

Andre dyreklinikker i regionen henviser desuden deres patienter til os, når en tandsag kræver mere end en almindelig tandrensning — se vores information til henvisende dyrlæger.

Kontakt os

Spørgsmål og svar om tandbehandling

Det kan være svært at opdage, når en hund eller kat har problemer med tænderne. 

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om symptomer, tandtjek, tandrensning, narkose, priser og booking, så du ved, hvad du og dit dyr kan forvente før, under og efter en tandbehandling.

Kontakt os, hvis du ikke finder det svar du søger

De færreste hunde og katte holder op med at spise, selv når de har ondt. Hold derfor øje med de små ændringer: at ånden lugter anderledes, at dyret tygger langsommere eller kun i den ene side, savler mere, ikke vil have kigget tænder, kløer sig omkring munden, taber sig eller har ændret adfærd.

Genkender du noget af det, kan du ringe på 74 43 70 00 og bestille et gratis tandtjek.

Tandtjek hos en af vores tandveterinærsygeplejersker er gratis. Prisen på en eventuel behandling afhænger af, hvad vi finder, og du får et prisoverslag, inden vi går i gang.

Ring på 74 43 70 00 for at bestille tid til et gratis tandtjek.

Ja, tandbehandling foregår i narkose. Under narkosen bliver dit dyr overvåget af både overvågningsudstyr og af personale, og der er altid både en tandsygeplejerske og en dyrlæge på hver patient.

En blodprøve forud for narkose er med til at sikre, at vi opdager skjulte lidelser, som ikke altid kan ses fysisk. Derfor anbefaler vi altid en blodprøve inden narkosen.

Fordi mange tandsygdomme sidder gemt under tandkødsranden, hvor de ikke kan ses med det blotte øje. Derfor følger vi altid en mundhuleundersøgelse og tandrensning op med røntgenbilleder.

Vi har et tandteam tilknyttet vores tandstue. De har alle gennem flere år arbejdet med tænder og fulgt kurser i både ind- og udland. Al tandbehandling udføres af uddannet personale.

Ja. Vi screener katte for tandresorption med full mouth tandrøntgen, hvor hele mundhulen bliver røntgenfotograferet.

Ja. Vi vurderer bid hos hvalpe og killinger og kan behandle bidfejl med tandretning eller vital overkapning. Vi tilbyder også rodbehandling ved hjørnetænder.

Vi indkalder efter behov til mundhuleundersøgelse og tandrensning, og vi rådgiver om, hvad der passer til netop dit dyr.

Kontakt os for at høre mere.

Nej. Onlinebooking dækker vaccination, negleklip og genbehandling. Tandtjek og tandbehandling bookes telefonisk på 74 43 70 00

Er det dyrere end forventet?

Del din regning op med Sundhed+

Skal dit kæledyr have en behandling, der er dyrere end forventet? Med Sundhed+ kan du dele betalingen op i mindre, månedlige rater i stedet for at betale det hele på én gang. Det er gratis og uforpligtende at ansøge.

Læs mere