• Mandag - fredag 08.00 - 16.30
  • Vagt, hverdage 16.30 - 22.00
  • Vagt weekend og helligdage 08.00 - 22.00
74 43 70 00

Ultralydsscanning af hund og kat

Ultralydsscanning har i mange år været en fast del af diagnostikken på de humane hospitaler, og i takt med den teknologiske udvikling har metoden også vundet indpas i den veterinære verden.

Hos Dyrehospitalet Gråsten & Sønderborg bruger vi ultralydsscanning som et supplement til røntgen, når vi skal undersøge din hund eller kat nærmere. Hvor røntgen er særligt god til at vise knogler og skeletlidelser, er ultralydsscanning specielt velegnet til at undersøge de indre organer og giver os et langt mere detaljeret billede at arbejde ud fra.

Hvad og hvornår?

Hvad kan en ultralydsscanning vise?

Med ultralydsscanning kan vi se organernes størrelse, form, struktur, placering og bevægelse i realtid. Det gør det muligt at opdage forandringer, som hverken røntgen eller en blodprøve nødvendigvis vil kunne afsløre. Kombineret med EKG kan vi lave en langt mere detaljeret diagnostik, så en eventuel behandling kan målrettes præcist efter, hvad der faktisk fejler dit kæledyr.

Ultralydsscanning bruges blandt andet til at undersøge:

  • Hjertet – blandt andet forstørrelse af hjertekamre, fortykkelse af hjertemuskulaturen og forandringer i hjerteklapperne
  • Nyrerne – herunder arvelige cystelidelser og tumorer
  • Leveren – forandringer som cirrhose, fedtlever og galdegangslidelser
  • Blæren – blandt andet blæresten, kronisk betændelse og tumorer
  • Prostata – forstørrelse, betændelse og andre forandringer
  • Milt og mave-tarmkanal – blandt andet svulster
  • Drægtighed – vi kan konstatere drægtighed hos din hund eller kat allerede fra omkring 3-4 uger inde i forløbet

Hvornår kan det være relevant at få scannet sin hund eller kat?

Din dyrlæge vil typisk anbefale en ultralydsscanning, hvis der er mistanke om en organlidelse – for eksempel ved symptomer som nedsat appetit, opkastning, ændret vandladning, træthed eller mistanke om hjerteproblemer. Scanningen bruges også, hvis vi har brug for at følge op på en tidligere diagnose, eller hvis din dyrlæge ønsker et mere detaljeret billede, end røntgen og blodprøver alene kan give. Er du i tvivl om, hvorvidt din hund eller kat har brug for en scanning, er du altid velkommen til at kontakte os og høre nærmere.

Kontakt os

Høj kvalitet og erfaring

Sådan foregår ultralydsscanning hos os

Hos Dyrehospitalet Gråsten & Sønderborg har vi en ultralydsscanner af meget høj kvalitet, som betjenes af erfarne dyrlæger med speciale i scanning. Selve undersøgelsen er ufarlig og smertefri for dit kæledyr.

I nogle tilfælde kan dyret få lidt beroligende medicin, så vi sikrer en helt rolig scanning og det bedst mulige billede at diagnosticere ud fra.

Vi samarbejder desuden med henvisende dyrlæger, når der er behov for diagnostik på et højt fagligt niveau.

Erfarne dyrlæger og moderne udstyr

Vi holder til på Porten 7 i Sønderborg, hvor vi råder over et team af dyrlæger og veterinærsygeplejersker samt topmoderne udstyr til diagnosticering og behandling.

Det betyder, at vi kan tilbyde en grundig og detaljeret diagnostik af din hund eller kat under trygge og velkendte rammer.

Ring og aftal en tid

Har du mistanke om, at din hund eller kat fejler noget, eller ønsker din dyrlæge en ultralydsscanning som led i udredningen? Så ring til os, så finder vi en tid, der passer dig.

Spørgsmål og svar om ultralydsscanning

Der kan være mange spørgsmål forbundet med, at din hund eller kat skal have foretaget en ultralydsscanning.

Gør det ondt? Skal dyret bedøves? Og hvornår kan man egentlig se noget på en scanning?

Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om selve undersøgelsen, hvad den kan bruges til, og hvordan forløbet foregår, så du kan møde godt forberedt op.

Kontakt os, hvis du ikke finder det svar du søger

Nej, ultralydsscanning er en ufarlig og smertefri undersøgelse for dit kæledyr.

Røntgen er særligt god til at diagnosticere knoglelidelser, mens ultralydsscanning er specielt velegnet til at undersøge organer som hjerte, lever, nyrer og blære.

Vi kan konstatere drægtighed ved ultralydsscanning fra omkring 3-4 uger inde i drægtigheden.

Nej, men i nogle tilfælde kan dyret få beroligende medicin, så vi sikrer en rolig scanning og det bedst mulige resultat.